6/1 - Vi rejser fra Nord-øen. Det foregår med bilfærge, og vi bliver helt nostalgiske af at holde i bilkø a la Storebæltsfærgen.......

Så er vi sejlet ind i en fjord på Syd-øen.

Strædet mellem Nord-øen og Syd-øen er et meget stormfuldt farvand, og det gynger da også en del i dag.

Ud over lektierne, har børnene også hver deres bog med. Jonathan læser "Den Store Emil Bog" og Agnes læser "Den Store Pippi Bog". Her ligger de på skibsdækket og læser. De bliver begge færdige med bøgerne på turen over (efter to måneders næsten daglig læsning).

Færgen vi sejler med er lavet i Danmark, nærmere bestemt Aalborg. Vi håber de er bedre til at lave skibe i Aalborg, end de er til at spille ishockey ;-)

6/1 til 9/1 - Vi er i Blenheim, som er hovedbyen i vindistriktet Marlborough. Vi kører en tur og besøger et par vingårde, hvor vi smager på sagerne. Uhm....

Vi bor på et hotel med pool........

........så ungerne får den daglige dukkert.

Vi er blevet vilde med indisk mad: det smager godt og det er billigt. Her sidder vi på gulvet i vores hotelværelse og spiser ved kaffebordet. Selvom vi er i et vindistrikt, så passer øller bedst til den hotte mad!!

Blandt alle vingårdene i Marlborough finder vi også en chokolade fabrik. Man kan se hvordan chokoladerne laves, og der er smagsprøver. Vi køber lidt godter til senere!!

9/1 til 12/1 - Vi er ankommet til Abel Tasman Nationalpark. Det vil sige, vi bor lige uden for parken, for man kan kun sejle og vandre ind i parken.

Den lille by vi bor i - Kaiteriteri - har nogle flotte strande med lyst sand og det flotteste grønne vand.

Selvom vi har kørt en del i dag, nåede vi at bade og slappe lidt af på stranden.

Vi bor på en backpacker lodge, og her er fælleskøkkenet, hvor vi laver mad. Ungerne hjælper med at lave salat.

Der er en kæmpe grill, som kan benyttes (bøffer igen!!). Og en dejlig gårdhave, hvor vi spiser aftensmaden. Vinen har vi med fra Marlborough!

På den anden side gaden ligger en legeplads, hvor der er en lang svævebane. Der er også minigolf, så vi får pudset formen af (vi spillede jo en del i juledagene i Whangamata).

Vi står tidligt op i dag, og tager på kajaktur. De store kajakker er utroligt stabile og nemme at sejle - så ingen grønlænder manøvrer!! Jonathan mener, at det gælder om at komme først - så Jens bliver godt våd, når Jonathan trækker igennem og skovler vand bagud!

Vi sejler langs kysten, og kommer forbi sandstrande og klipper. Virkelig en fed måde at bevæge sig rundt på!!

Et af målene på turen er en stor rund sten, som er revnet ned i midten - "Split Apple Rock". Vi har frokost med i kajakken og spiser den på en strand.

Efter en frokosten hopper vi ombord på en vandtaxi. Vi sejler længere ind i nationalparken.

Vi ser sæler på vejen.

Vi bliver sat af på en strand dybt inde i nationalparken. Vi skal gå en tur op i bjergene/bakkerne, og bliver samlet op på en anden strand.

Turen er virkelig smuk, men også en hård omgang for benene!

Vi når til opsamlingsstedet i god tid og når at bade lidt i det rene vand, inden turen går tilbage til Kaiteriteri.

Så er det sidste dag i Abel Tasman Nationalpark, og vi er på en heldags sejltur med en katamaran. Det er lidt køligt på vandet, så vi har vores nye vind/regn jakker på (der er også udsalg hernede).

Vi er kun 10 personer ombord, så alle får lov at hjælpe til. Her er det Agnes og Jonathan som hjælper skipper med at hejse storsejlet.

Så er alle sejl sat og vi skyder en fin fart. Ikke den værste udsigt at have.

Jonathan styrer båden med fuld koncentration....

...mens pigerne slapper af i solen!!

Til frokost ligger vi til ved en anden båd, hvor der er sat mad og drikke frem til de sultne søfolk.

Noget stegt kød og pølser med karry-ris og salat til.

Efter maden laver vi lidt hovedspring fra båden, inden vi sejler videre. På turen tilbage mod Kaiteriteri, fyrer vi katamaranen af - lige ind til vi rammer en bølge og får et par ældre gæster gennemblødte :-)

Sidst på dagen ligger vi til ved en strand, hvor vi bader. Agnes finder denne flotte musling.

Vi har haft en dejlig tid her i Abel Tasman Nationlpark, men imorgen går turen sydpå.

Da vi når frem til vestkysten klarer det op, og vi får sol og varme igen.

Vi kommer forbi endnu en sæl-koloni, hvor der er mange sæler.

I New Zealand er det ikke kænguruer der krydser vejenen, men pingviner! Vi har dog ikke set nogen endnu, men det kommer nok :-)

Dagens højdepunkt er et besøg ved "pan cake rocks". Det er klipper, som er inddelt i lag som en stor stak pandekager - vi mangler bare sirupen.

Da klipperne er ret porøse, bliver der dannet nogle flotte formationer.

13/1 - Vi besøger en gammel guldmine-by, hvor vi blandt andet kører i et damptog. Her er børnene i styrhuset......

Det regner hele dagen, så vi kører en stor del af dagen (dog ikke i den dér).

14/1 - vi ankom til Fox Glacier i går aftes, og i dag står vi tidligt op og kører ud til en sø, hvor man kan se bjergene spejle sig. Børnene kunne dog ikke komme op, så de blev hjemme under dynerne.

For at komme ud til søen skulle vi gå en halv times tid. Turen var også rigtig flot, med mosekonens bryg over søer og floder.

Klokken 9.30 tager vi på tur op på gletcheren. Vi låner støvler af guiderne og får spændt is-pigge under dem, så vi kan stå fast på isen.

Vi var de eneste i gruppen der havde smurt madpakke. Så de andre måtte tage en lidt længere pause end planlagt.

Gåturen tager ca. tre timer, hvor det går meget op og ned, så det var virkeligt hårdt. Men ungerne klarede det rigtig, rigtig flot! Her krydser vi en af flere små "floder". Agnes fik vand i den ene støvle - heldvis på vejen ned....

.....og dels inde mellem bjergene langs søer og floder.

Vi tog et langt sejt træk og er nu fremme i Queenstown - New Zealands hovedstad for adventure sports (al udendørsaktivitet). På vejen nåede vi en stor, lækker burger til aftensmad - dette er de "små" børneburgere!!

15/1 - Vi er i Queenstown, nærmere bestemt Kawarau Bridge som var det første bungy jump sted i verden! Marianne og Jens skal gøre forsøget.

Så er jeg klar til springet - elastikken er fastgjort til benene. Alt i kroppen siger NEJ til at springe - der er 43 meter ned til en brusende flod. "Bare kig ligeud og spring når jeg siger go" - nemmere sagt end gjort.

Men jeg kaster mig ud i det, og det er en total vild følelse - langt det vildeste jeg nogensinde har gjort! Springet stoppes én meter over floden og jeg rykkes op igen. Jeg hopper op og ned et par gange....

...inden jeg griber en pind og trækkes ombord på en båd og sejles i land. Adrenalinen pumper rundt i kroppen og jeg er helt oppe og køre. Den fedeste fødeselsdagsgave jeg nogensinde har fået!!

På forhånd havde Marianne sagt, at hun ikke ville springe, men jeg fik hende overtalt til at gøre forsøget. Hun fik udstyret på og stod ude på kanten, men blev bekræftet i at det ikke var noget for hende. Men sejt at stå derude alligevel - så skal hun ikke spekulere på om hun ville have springet hvis nu.......

16/1 - i dag er vi på en laaaaaang bustur til Milford Sound. 4 timer i bus ud og 4 timer hjem igen - det var for meget af det gode! Målet for turen er en to en halv times sejltur.

Naturen er meget dramatisk herude på den sydlige del af vestkysten. Og det regner meget - gennemsnittet er 7,2 meter om året og rekorden er 17 meter! Så vi er heldige med vejret: skyet med lidt sol indimellem og ingen regn.

Vi sejler helt ud til det tasmanske hav, hvor vejret er flot. Her er dønningerne også meget store, så vi vender hurtigt tilbage til fjordens stille vand.

Og gæt engang hvad vi ser..... Jeps, sæler!

Vi sejler helt tæt på de store vandfald der tordner ned fra bjergene. Her er det godt at have regnjakke på - eller stå i læ ved far.

17/1 - Marianne har fået os med på en ridetur. Vi rider i to timer og har en super tur.

Turen foregår i en smuk dal i nærheden af en masse steder hvor Ringenes Herre filmene er indspillet. Vi krydser flere floder på vejen.

Jens var lidt skeptisk, men det gik fint. Agnes synes det var lidt for vildt når vi travede, så vi tog den med ro.

Vi rider i en række efter hinaden, så er hestene nemme at styre. Ud over os fire, var der én anden gæst med samt vores guide.

Jonathans hest er en rigtig frækkert. Den rider bagerst og laver nogle lange stop mens den guffer løs af græs og buske. Når den så er kommet godt bagefter, traver den i fuld fart op til os andre. Jonathan stopper selv hesten nogle gange, for som han siger: "så kan jeg jo give hesten gas op til jer!"!!

Vi hjælper med at fordre hesten da vi kommer tilbage. Her Agnes med sin hest.

18/1 - I dag tager vi op på bjerget bag Queenstown. Her er en flot udsigt over byen, bjergene og søen.

Vi tager med en lift endnu højere op på bjerget for at køre i "luges".....

....det er trehjulede vogne, som drøner ned af bjerget. Man styrer farten ved at hive rattet frem eller tilbage. Det er rigtig, rigtig sjovt og vi prøver 5 ture hver!!

Senere tager vi på "Minus 5", som er en bar, hvor alt er lavet i is. Vi låner sutsko, handsker og varme jakker (temperaturen er faktisk minus 10 grader).

Børnene får en juice, mens de voksne får en drink.

I en action sport by skal man have den rette frisure, så Jens fik en klipning med maskinen i går: 1 mm. Så det er kort!

19/1 - Så forlader vi Queenstown - en by der står højt på listen over fedeste steder vi har været. Inden vi kom afsted, skulle vi dog lige gen-besøge restauranten, hvor vi spiste i går aftes - børnene havde glemt deres helt nye solbriller. Heldigvis fandt vi dem igen.

Billedet er skudt ud af vinduet på bilen, så byen ligger bag busken nederst til venstre i billedet :-)

Vi er ankommet til sydøens sydligste punkt. Eller næsten - vi skal trave en lille tur for at komme helt derhen. Vejret er køligt, blæsende og med byger, så det er med at være godt klædt på......

En fårehyrde på arbejde?? Vi går gennem marker med får, og der er låger der skal åbnes og lukkes, så fårene ikke stikker af.

Så er vi fremme. Der er dog faldet et 4-tal af skiltet, så der er altså 4803 km til Sydpolen.

Vi kører videre. Dagens mål er at nå til Dunedin.

20/1 - i går aftes ankom vi til Dunedin. I dag starter vi med at besøge en albatros koloni. Det er royal albatrosser, som har et vingespænd på 3 meter. Vi er heldige at se en albatros lette - et imponerende syn. Normalt ruger den ene fugl, mens magen er på havet i op til fem dage efter føde. Her er den ene ankommet og den anden gør klar til afgang.

Ifølge "Guinness book of records" er dette verdens stejleste vej. Ford'en får sig hostet helt op på toppen - det går nemmere nedad :-)

"Skal vi tage den i frigear?" "Nej" skriger ungerne på bagsædet. Øv, så vi lister ned!!

Ellers tullede vi rundt i Dunedin og kiggede lidt på byen. Her den flotte banegård.

21/1 - vi har forladt Dunedin og er her på Moeraki Beach, hvor store runde sten ligger på stranden.

Vi kører ind i landet igen for at se New Zealands højeste bjerg - Mount Cook.

En gammel kirke. Nå ja, alt er relativt - den er fra 1936 og det er forholsvist gammelt efter New Zealandske standarder. Men udsigten over en grøn bejrgsø fejler ingenting!

Vi har dejligt vejr i dag med blå himmel og nogle utroligt flotte hvide skyer.

Når det kommer til broer, så er de ret nærrige hernede. Som ofte er det "one lane bridge" vi møder på vejen - selv på Highway 1, som er den største vej på New Zealand. Én retning har forkørselsret, så man stikker snuden frem og ser om der er fri bane - og så er det klappen i bund!

22/1 - Vi tog igen et langt sejt træk i går, og ankom til Kaikoura i aftes.

I dag besøger vi en lavendelfarm (gad vide hvem der fik det på programmet...).

Her er marker med duftende lavendel. Flere forskellige sorter - jo, jo!!

For at hjælpe turisterne af med nogle penge, har man lavet en lille shop med alt i lavendel. Jonathan finder en hund, som han leger med - han savner vist også Spike.

Med min kørsel måtte det jo ske - mit eget advarselskilt!! Skiltet var altså skævt inden jeg kørte ind i det ;-)

Frokosten får vi på en hyggelig café.

Om eftermiddagen går vi en lang tur på stranden. Det bliver til en næsten 3 timer lang travetur.

Vi finder rigtig flotte Paua muslingeskaller på stranden. De bliver også solgt i butikkerne hernede - men sjovere at finde dem selv.

Stranden er ikke kun sort sand, men også flotte klippeformationer......

......som kræver god balance at komme rundt på!

23/1 - Vi er på vej ud på havet for at se hvaler.

Senere på dagen skal vi køre til Christchurch, hvor vi skal aflevere bilen og i overmorgen flyve til Australien. Eventyret er ved at være slut - på en måde trist, men nu glæder vi os også til at komme hjem igen!!

Her er den første hval vi ser. Den har været nede på over 1.000 meters dybde og ligger og får vejret inden næste dyk.

Vi ser fem forskellige hvaler, delfiner som springer flere meter op i luften og en håndfuld store albatroser. Og med de flotte bjerge som baggrund, er det en flot afsked med den New Zealandske natur!

Så er den klar til at dykke igen og viser halen på vej ned.

Klik her for at se en lille film.

23/1 til 25/1 - Vi er i Christchurch, som er sidste stop i New Zealand. Vi har ikke planlagt nogle aktiviteter her, så vi nyder bare det gode vejr og byen.

I denne uge er der festival for gadeartister, så der er masser af sjove optrin rundt i byen.

Vi skal op klokken 3.30 i morgen tidlig (den 25/1), for at flyve tilbage til Alice Springs i Australien.